Visit Dalarna logo with a Dalahorse in a poi.

Velkommen til Dalarna

Dalarna ligger i den mellemste del af Sverige, og området er formentlig mere svensk end ABBA og IKEA tilsammen. De rødmalede træhytter, idylliske søer og endeløse skove er klassiske kendetegn ved Dalarna. Også den festligt dekorerede dalahest i udskåret træ, folkedragter og midsommerdans er noget, du kan glæde dig til at opleve i Dalarna.

Dalarna er også berømt for den røde farve på mange af Sveriges rødmalede hytter, der faktisk hedder ”Falu röd” efter Dalarnas hovedstad Falun, og Vasaløbet i Dalarna siges at være verdens hårdeste langrendsløb.

Skiferie i Dalarna

I Danmark er Dalarna, der ligger i hjertet af Sverige, frem for alt kendt for det gode skiløb. I Dalarna er der masser af muligheder for både at stå på alpinski og på langrend omgivet af smuk natur og svensk idyl. 

Kultur, kunst og traditioner i Dalarna

I det traditionsrige Dalarna kan du opleve alt fra farverige kunstnerhjem til historiske miner, og du kan blive klogere på både historien og håndværket bag den berømte dalahest. Der er mulighed for at komme helt tæt på den svenske kultur og de svenske skikke, besøge en samerby og nyde festlig musik på den spektakulære friluftsscene Dalhalla.

Mad lavet af lokale råvarer

Det frodige landskab i Dalarna er med til at skabe lokale råvarer og delikatesser. Området har derfor også mange spisesteder og gårdbutikker med kulinariske oplevelser af høj kvalitet. Brug ’Taste of Dalarna’ til at få et overblik over lokale producenter og bliv guidet gennem landskabet af caféer, restauranter og gårdbutikker.

Choose your language

Del dine Dalarna-øjeblikke med os!

Hjælp os med at vise alt det skønne ved Dalarna. Tag @visitdalarnasweden eller brug hashtagget #visitdalarna, når du slår noget op på de sociale medier – og dit billede kommer med her!